Dag 1:
Min allerførste observation af mine dybe arbejdssessioner var, at de virker som meget kort tid. 3 timers superfokuseret arbejde om dagen lyder ikke så imponerende. Resultaterne af de 180 minutter var dog mere end tilfredsstillende: Jeg har opnået en masse!
Jeg har hurtigt lagt mærke til, at dybdearbejde er mest effektivt for mig, når jeg har en enkelt opgave, som ikke kræver, at jeg surfer på internettet. At skrive et blogindlæg, som var min hovedopgave i en af dagens blokke, gik fint. At researche en artikel føltes derimod lidt mere ustruktureret. Det er svært at sige, hvornår man stadig er i gang med at undersøge emnet, og hvornår man bare læser en interessant artikel, der mere eller mindre handler om emnet.
Dag 2:
På baggrund af mine erfaringer fra den foregående dag har jeg besluttet at dedikere begge dagens dybe arbejdssessioner til almindelig skrivning. Ingen telefon, ingen sociale medier, intet internet (bortset fra min kæreste ven: synonymordbogen).
Wow, det gik hurtigt! Jeg gjorde meget mere end forventet. Normalt er jeg meget opmærksom på mit humør, når jeg skriver, og ved det mindste tegn på træthed tager jeg en pause. Det synes at være en god taktik, fordi jeg ikke ønsker, at kvaliteten af det, jeg skriver, skal falde. Men med det dybe arbejde følte jeg mig mere fast besluttet på at holde ud til slutningen af sessionen.
Når vi taler om tegn på træthed, er det mest åbenlyse for mig, når jeg begynder at fokusere på en enkelt sætning eller en overskrift og derefter prøver at perfektionere den flere gange uden at se nogen effekt. Jeg var klar over, at denne form for mental looping faktisk kunne distrahere mig fra mit dybe fokus. I dag ville jeg i stedet for at prøve at finde en løsning bare lave en note om, at det skulle forbedres, og så gå videre. Det gjorde det hele meget mere produktivt.
Dag 3:
Den første session var dedikeret til at skrive, så det føltes velkendt og gik godt.
Jeg måtte løbe nogle ærinder omkring frokosttid, så jeg kunne først starte min anden dybe arbejdssession omkring kl. 16.30. Jeg var lidt træt: ærinderne drænede mig + jeg spiste en burger til frokost, hvilket ikke er den bedste idé, hvis man ikke planlægger en lur bagefter, men hey, lad os nu se!
Dagens anden session var dedikeret til at skabe nogle e-bogslayouts i InDesign. Jeg synes, det er meget tilfredsstillende at lave den slags ting selv, så jeg prøver at lære og blive dygtigere til at bruge Adobes værktøjer. Det viste sig, at min skaber-entusiasme fuldstændig fik bugt med eftermiddagssløvheden, og jeg tilbragte endda mere tid i dyb arbejdstilstand, end jeg oprindeligt havde planlagt.
I øvrigt bruger jeg den indbyggede iPhone-timer til at indstille alarmer til mine dybe arbejdssessioner.
Dag 4:
Den første session var god (korrekturlæsning af de artikler, jeg skal sende ud til mine kunder), men jeg var færdig med opgaven længe før de 90 minutter. Jeg havde ikke lyst til at gå i gang med en helt anden opgave med det samme, så jeg besluttede bare at forlænge den anden session, så den kom til at vare 105 minutter.
Nu kan jeg godt se værdien af at være fri for distraktioner under de dybe arbejdssessioner. De overfladiske arbejdsopgaver i dag (besvare e-mails, sortere nogle dokumenter, lave et simpelt banner til en Facebook-gruppe) tog mig meget længere tid end nødvendigt, fordi jeg ikke var så opmærksom på mit fokusniveau. Måske kunne det være en god idé også at lave et tidsloft for overfladiske arbejdsopgaver?
Dag 5:
Endnu en gang kæmpede jeg med noget overfladisk arbejde, som engagerede mig i begyndelsen af dagen. En note til mig selv: Jeg er nødt til at gennemgå dagens første dybe arbejdssession, før jeg tjekker min indbakke.
Bortset fra det følte jeg mig ikke anderledes i dag, selv om det er fredag, og jeg forventede at føle mig lidt mere doven end i den første del af ugen. Nej, det skete ikke - jeg elsker, at dybt arbejde kræver, at man følger de samme trin uanset dag, tid eller sted. Det understøtter virkelig produktiviteten.
Sidste indtryk:
Jeg er virkelig begejstret for denne tidsstyringsteknik. Deep work gav mig mulighed for at gøre alt det, jeg havde planlagt for ugen, uden at strække mine arbejdsdage. Tværtimod, faktisk - jeg havde mere tid til overs end normalt. Den strenge regel om ingen distraktioner fik mig til at afslutte nogle krævende opgaver på meget kortere tid end normalt.
Jeg planlægger at fortsætte med at eksperimentere med dybt arbejde: Måske kunne jeg tilføje en tredje daglig session eller gøre dem 2 timer lange? Min eneste svaghed var, at jeg ville vende tilbage til min gamle distraherede måde at være på, når jeg arbejdede overfladisk. Det bør jeg helt sikkert arbejde på.
Jeg er ikke sikker på, at denne teknik er nem at implementere for folk, der arbejder i teams, men jeg kan helt klart anbefale den til freelancere, der har kontrol over deres daglige skema.